Vi hører ofte, at de eneste kvinder, der kan klare den i nutidens erhvervsliv er gjort af et ganske særligt stof, og at det er fåtallet, der kan nå hele vejen. Selvom jeg tror, der er en flig af sandhed i dette, hvis man kigger på øjeblikkets arbejdsmarked, mener jeg også, at kvinderne, med deres mindset og valg, kan gøre meget selv.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og bliv inspireret, når det passer dig. Jeg skriver om det boblende kvindelige potentiale og hvordan det kan udleves - set frs både kvindernes og virksomhedernes perspektiver. Og så annoncerer jeg nye workshops, foredrag, netværk og særtilbud. Du kan til hver en tid framelde dig med et enkelt klik. Ingen spam.
På gensyn i din mailbox!
Der findes undersøgelser som denne fra Bain & Co., der viser, at kvinders ambitioner forsvinder som dug for solen efter et par år på det etablerede arbejdsmarked, fordi deres værdisæt bare ikke rigtig passer til det, der forventes af ambitiøse mennesker i dag.
Med ovenstående undersøgelse, som jeg selv bruger i mine foredrag om Ambitiøse Mødres arbejdsbetingelser ude og hjemme, er der naturligvis et gran af sandhed i påstanden om, at de eneste kvinder, der kan klare den i nutidens erhvervsliv er gjort af et ganske særligt stof, og at det er fåtallet, der kan nå hele vejen. For mange kvinder føler, at de nærmest skal være super-women eller ”maskiner”, hvis de vil nå meget længere end den mellemlederstilling, som mange ser ud til at strande i, når man ser på ledelsespipelines i virksomheder.
Men når jeg hører om seje erhvervskvinder som Merete Eldrup eller Eva Berneke fortælle om deres liv, lyder de nu alligevel ikke særlig super-woman-agtige. De lyder faktisk som helt almindelige kvinder, der har formået at integrere følelsesliv med intellekt og fundet en god vej, hvor der både var plads til familie og forretningsrejser. Og dog…
Jeg hørte nemlig for nylig Merete Eldrup tale ved Women’s Board Awards midvejsevent, og det slog mig, at der alligevel var ”noget” særligt ved hende. Men jeg skulle lige tænke mig om en ekstra gang for at sætte en finger på, hvad det var. Derfor satte jeg mig for at lave en top-tre over de ting, som skiller de succesfulde kvinder ud fra os andre. Den kommer her:
Lad os starte med nr. 1: Når jeg ser de få succesfulde kvinder, der trods alt findes i toppen af dansk erhvervsliv, ser jeg kvinder, der hviler i sig selv. De har arbejdet på deres indre linjer og ved, hvad de står for, og at det, de står for er ok og lige så godt som deres sidemands (m/k). Det betyder, at de kan koncentrere sig om at udføre deres arbejde, ude såvel som hjemme, uden at bruge hjernekapacitet på at bekymre sig, om andre nu synes, at det, de magtede at levere i den givne situation, ude såvel som hjemme, var ”godt nok”.
Det fører mig direkte til nr. 2: Merete Eldrup nævnte i sit oplæg, at hun syntes, flere kvinder bare skulle springe ud i de nye udfordringer, uden at bekymre sig for meget. Men det kan være svært, hvis man ikke har taget stilling til sin ”playing field”. Jeg tror, mange kvinders manglende overblik over deres situation handlingslammer dem, fordi de så ikke kan overskue konsekvenserne af deres eventuelle karrieremove. Hvis vi hjalp kvinderne til at få dette overblik, tror jeg, mange flere kvinder ville turde springe ud i livet som karrierekvinde og familiemenneske på én gang.
Nr. 3 – ja dette punkt er måske det sværeste: Hvorfor skal man dog bruge hovedet lidt mere og hjertet lidt mindre, når livsledsageren skal vælges? Tillad mig at tegne baggrunden for denne påstand: Sagen er den, at man som ambitiøs – uanset om man er mand eller kvinde – bliver løftet hhv. hæmmet af omstændighederne på hjemmefronten. De fleste mænd i toppen af dansk erhvervsliv (med nogle få undtagelser, naturligvis, but still) har en hjemmegående kone bag sig. Og det er slående, at de fleste af de få kvinder i toppen af erhvervslivet er singler eller fraskilte mindst en gang. Og så er der naturligvis også et par stykker, der har været så heldige, at finde en mand, der gerne vil tage størstedelen af det huslige slæb. Lige som konerne til de mandlige topchefer har en vigtig andel i disse mænds succes, har gemalerne til de kvindelige topchef-emner det selvfølgelig også. Og hvis man er sammen med en mand, der bare tilnærmelsesvis er lige så ambitiøs som en selv, kræver det mindst, at man sætter sig ned og bliver enige om, hvordan pligterne fordeles ligeligt, og hvad ens praktiske prioriteringer er, så mor ikke pludselig har tilegnet sig hele baduljen selv. Ikke fordi hun gerne ville, eller fordi han ikke ville, men fordi ”det bare blev sådan”.
Jeg kunne skrive mange flere punkter end disse – og det har jeg faktisk også gjort i min kommende bog om Ambitiøse Mødre. Humlen er, at hele dette emne er meget komplekst, og at der også skal tages en tørn, både på samfunds- og virksomhedsplan, hvis vi skal videre fra det niveau af kvinder i ledelse, som vi er nået til. Men en del af ansvaret ligger stadig hos kvinderne. Og de kan meget passende starte med at fundere lidt over de tre ovenstående pointer.